SPORT
Dansk mesterskab til StarPetanque Danmark
Formanden for StarPentanque Danmark Peter Ellekær Hansen var selv med til at vinde DM i Sorø. Arkivfoto: Anne Myrup Frost
Hanne Bliksted Jensen habje@viborgfolkeblad.dk
Bjerringbro: Der var stor glæde da seks medlemmer af den lokale StarPetanque Danmark rejste hjem fra "Final Four", finalen i Dansk Veteran Cup (DVC) 2022 i Sorø. Bjerringbro-klubben vandt nemlig guld for veteraner - fra 55 år og opefter - og kan nu kalde sig danmarksmestre.
En holdkamp består af to "halvlege", hvor der i hver "halvleg" spilles henholdsvis en triple og en double. StarPetanque lagde ud med at spille uafgjort 2-2 mod Holbæk. I kamp to vandt Bjerringbro med 3-1 over Jonstrup. Dagens tredje og sidste holdkamp var mod Københavns Petanque Klub (KPK). Efter første halvleg var StarPetanque holdet bagud 0- 2 (og havde tabt triplen 6-13, og doublen 3-13. Noget skulle ske, så "posen blev rystet", og "miraklet" skete. Doublen vandt 13- 0, og triplen 13-6 og dermed var uafgjort 2- 2 en realitet, fortæller formanden for klubben Peter Ellekær i en pressemeddelelse.
Den sidste holdkamp mellem Holbæk og Jonstrup endte med en 3-1 sejr til Holbæk. Dermed endte Holbæk, KPK, og StarPetanque á point og med samme "kampscore" syv vundne / fem tabte. Dermed skulle det danske mesterskab for veteranhold findes ved hjælp af plus / minus pointscore de tre hold indbyrdes.
ANNONCE
- Det blev tæt -mega tæt. Bronzen gik til Holbæk, der havde minus 10. Sølvet gik til KPK, der havde plus ét point. Guld og det danske mesterskab gik til StarPetanque Danmark, der havde plus ni point, tilføjer formanden, som selv var med på holdet sammen medDoris Busk, Anni Hejendorf, Henrik Busk, Jean Claude Aissa, Henrik Vedel, og Peter Ellekær. Mange af klubbens veteraner har dog spillet kampe i det indledende puljespil.
De kom, de så, de sejrede. Klubbens DGI-hold fortsatte deres dominans, og blev suveræne vindere af DGI-Midtjyllands slutspil for 4-personers hold. Holdet bestående af "DGI"-Jørgen, Jan, Brian, og Johnni (se billedet) vandt deres tre kampe i finalespillet med hhv. 4 - 0, 3 - 1, og 4 - 0.
I den indledende turnering, som blev afviklet før og efter sommerferien, blev holdet nr. 1 med hele 7 point ned til nr. 2 !!!
Bemærk iøvrigt farven på Jørgens træsko på billedet ;-)
“Jeg kan næsten ikke få luft”. 2 X sølvmedaljer til StarPetanque Danmark i SLT 2022.
Klubbens elitedivisionshold slog påDet må vel siges at være ret godt gået
af en klub der blev stiftet i 2015 😊
Formanden er MEGA stolt
Lørdag d. 20. august 2022 blev en "mindeværdig dag" i Dansk petanque. Danmarks mest suveræne klub, Boule Hedebo, tabte nemlig en holdkamp i Elitedivisionen, hvilket sidst skete i 2014 !!!. De måtte se dem slået med 5 - 3 af StarPetanque. Fuldt hus blev det til StarPetanque idet de vandt med 6 - 2 over Brabrand, og 7 - 1 over Odense. Som det ses på stillingen, så er der nu kun et enkelt point mellem Hedebo på 1. pladsen og StarPetanque på 2. pladsen, inden de sidste 4 kampe d. 10. + 11. september 2022 til 4. runde.
Klubbens hold-2 i 2. division-1 fik 5 point ud af anstrengelserne i Læborg samme dag. De lagde ud med en 5 - 3 sejr over Herrup, fulgt op med 6 - 2 sejr over Korsør, inden de spillede uafgjort med Nordjylland. Holdet havde, som så ofte før, held af indskiftninger som vendte kampene til StarPetanque´s fordel. Holdet skal, ligesom Elitedivisionsholdet, spille deres sidste 4 holdkampe d. 10. + 11. september 2022. Det er de andre tophold de skal op imod, men de kan selv afgøre om de skal rykke op - vinder de de 4 kampe, så er 1. pladsen og oprykningen en kendsgerning.
Var der nogen der sagde at det bliver en spændende weekend d. 10. + 11. september 2022 :-)
StarPetanque lagde anlæg til en runde for de 5 hold i Dansk Veteran Cup (DVC) 2022, søndag d. 14. august 2022. Vejret var "over perfekt". Tæt på 30 grader, men heldigvis kunne man købe kolde drikke (og varme) og is, m.m. i "Uglehjørnet".
Klubbens veteran hold vidste godt, at såfremt de vandt alle tre holdkampe så var førstepladsen i puljen sikret, og dermed avancement til "Final Four" finalespillet hjemme - selv med en kamp tilbage.
Første kamp var mod Kliken. "Skipper" Bendt Busk havde valgt at lade Anni, Vedel, og Jean Claude spille triplen, og Henrik Busk og Peter E doublen. Begge kampe blev vundet. Af en eller anden uransagelig grund må man ikke stille op med den samme triple i "2. halvleg". Det blev løst ved at Doris gik ind istedet for Anni i triplen og genvalg til doublen. Her blev begge kampe også vundet, så holdkampen blev vundet 4 - 0. Det blev også til en 4 - 0 sejr over Hvirring, og en 4 - 0 sejr over de nærmeste konkurrenter, Odense, i den sidste holdkamp (hvor Henrik Busk spillede triplen med Vedel og Jean Claude, og Doris og Peter doublen i kampens "2. halvleg".
Onsdag d. 24. august 2022 spiller veteran holdet den sidste puljekamp hjemme på Enggården mod Sydmors.
Endnu en FANTASTISK tur til Travemünde - og med rigtig flotte resultater af klubbens spillere.
Triple: 434 hold til start, som efter to indledende kampe blev fordelt i hhv. A, B, C, og D, cup. Bedst gik det for Anette, Johnni Chortzen, og Henrik Busk som i A-rækken blev nr. 17 - 32. Det var lig med præmie (EURO "lige ned i lommen"). Endnu bedre gik det for Mathias, Jean Claude, og Henrik Vedel som endte på en 5. - 8- plads. Kampen mod det Svenske landshold, som de vandt med 13 - 12, vil nok blive husket længe for Vedels skud med sidste kugle, som på mirakuløs vis fjernede 3 af Svenskernes kugler.
Double: 6 StarPetanque hold i A-rækken ud af de 512 deltagende er mega flot. Desværre "tyndede" det ud i dem jo længere turneringen skred frem, bla. pga. at nogle af holdene mødte hinanden på vejen. To hold kom dog i præmierne. Mathias og Jean Claude blev nr. 9 - 16. Philip og Allan Fetherstonhaug gik endnu længere og måtte først "strække gevær" i kvartfinalen (altså nr. 5 - 8) til de senere vindere, Katrine Junge og Emil Petersen.
Brabrand Petanque Klub holder, heldigvis, fast i traditionerne mht. Århus Open. Double, med pulje og derefter cup (og ingen kampe på tid) om lørdagen og sekstetes om søndagen.
Double: Ingen havde nok set det komme, at Lars Andersen og Peter Ellekær skulle blive den bedst placere double af alle dem som klubben havde med. Stik mod alle odds og forventninger spillede de dem helt frem til semifinalen i A-rækken. Kampen i kvartfinalen mod et par unge "knægte" fra Kliken med en håndfuld supportere til at støtte dem, ligger på "top 10" over de bedste kampe Lars og Peter har spillet sammen. Hele 13 - 2 lød sejren på, og der blev "ro på bagsmækken" (læs blandt Kliken supporterne), da Lars og Peter lagde ud med at tage 5 point i første runde efter 6 velspillede kugler (de to sidste carrauer). Meget få (hvis overhovedet nogen) kugler spillede Lars og Peter i den kamp. Mathias og Bodo skulle lige "vågne op" (og Bodo skiftet kugler) inden de for alvor fik gang i spillet. De kom i B-rækken, som de til gengæld endte med at vinde :-)
Sekstetes: "Hiboux" (Uglerne) bestående af Henrik Busk, Henrik Vedel, Jean Claude, Johnny Lynggaard, Philip Malmos, og Allan Fetherstonhaug endte á point med to andre hold. Holdet endte på 2. pladsen ET sølle point dårligere i plus / minus difference end vinderne. Tænk at der efter 6 holdkampe, lig med 18 enkeltkampe var et sølle point der skulle afgøre det !!!
Wauw for et DM 2022 for klubben. Ikke mindre end 9 medaljer "slæbte" vi med os hjem fordelt på 4 Guld, 2 Sølv, og 3 Bronze. Dermed blev vi også den mest vindende klub ved dette års Danske Mesterskaber 😋
Mix-double: Guld og Dansk Mester, Henrik Vedel (sammen med Jette Shæfer, OPK) i Veteran rækken. Sølv til Jean Claude Aissa (sammen med Jette Hallum, Herrup) i Åben række. Bronze til Sasha Donkild og Mathias Ellekær i Åben række.
Triple: Guld og Dansk Mester, Sasha Donkild (sammen med Simone Gromada og Sara Jensen) i Kvinde rækken. Sølv til Jean Claude Aissa og Mathias Ellekær (sammen med "Jyde Jens" Carlsson, Jonstrup) i Herrer rækken. Bronze til Henrik Vedel og Henrik Busk (sammen med Per Olsen, Vestfyn) i Veteran rækken.
Double: Guld og Dansk Mester, Henrik Vedel og Henrik Busk i Veteran rækken. Guld og Dansk Mester, Jean Claude Aissa og Mathias Ellekær i Herrer rækken. Bronze til Philip Malmos og Jimmy Christiansen i Herrer rækken.
Der er mange måder at lave statistikker på.
Denne statistik er lavet ligesom man gør f.eks. til OL og VM. Guldmedaljer tæller først, dernæst sølv, og til sidst bronze (f.eks. er een guldmedalje "mere værd" en 25 sølvmedaljer).
Har spillere fra to forskellige klubber spillet sammen og fået medalje, så har hver klub fået "en streg" i denne statistik, hvorimod hvis de kommer fra samme klub har de kun fået "en enkelt streg".
Kun nr. 1 rykker op fra 2. division. StarPetanque lå på førstepladsen efter 1. runde, men en "dårlig" 2. runde, hvor det kun blev til 3 poin ud af 8 mulige, sender holdet ned på 3. pladsen. MEN, hvis holdet slår Læborg i runde 3, og Læborg ikke tager "fuld hus" i de resterende kampe og vi gør det, så kan det nåes endnu.
Kongerne af Hedebo Open. Mere rammende kan man ikke beskrive Mathias Ellekær og Svenskerne Jonas Jacobsen og Freddie Tapper. for 4. gang i alt (de tre første "i streg") vandt de 2022 triplen til Hedebo Open. Finalen vandt de over Belgiske Claudi Wiebel (tidligere Verdensmester) og hans hold. Mathias var så "fræk" af bede om Wiebels autograf, via Jean Claude, inden han vandt over ham (som han bad Jean Claude sige til Wiebel). Som sagt - så gjort.